Secure Online Backup FAQ

Hvad er ideen med online backup?
I vores tidsalder er mere og mere vigtigt information digitalt og gemt på vores computere. Det kan være billeder, breve, regnskabsdokumenter og vigtige e-mails. Med en online backup har man sine vigtige data gemt ude fra hjemmet eller kontoret, og selvom man mister sin computer, eksempelvis pga. virus eller ens computer bryder ned (hvilket måske sker en dag), har man altid en backup af sine ting. Backup bør være en vigtig ting af ens hverdag.
Jeg har mere end 1 computer, kan jeg bruge samme konto til flere computere?
Der er ingen form for begrænsninger fra vores side for at en bruger kan benytte samme konto til flere maskiner. Så længe den samlede plads ikke overskrides kan man let benytte samme konto til flere computere. Det anbefales at man gemmer hver "computer" i sit eget underkatalog på backup serveren, man risikerer derved ikke at blande data sammen.
Hvor tit kan jeg lave backup?
Man kan lave backup så tit man vil. Med det medfølgende gratis backup program kan man selv bestille hvilket "job" der skal laves "på hvilken tid". Man kan have en backupjob der kører dagligt med vigtige regnskabsdata, et andet der kører hver uge med vigtige dokumenter.
Min computer er brudt ned, hvordan henter jeg nu mine data?
I vores kontrolpanel kan man let hente sine data ned igen. Vi har implementeret en Java baseret FTP klient der tilslutter direkte til dit "Secure Online Storage" hvor man kan hente filerne ned igen.
Jeg har fastlåst adgangskontrol til kun mit IP hjemme, men er nu hos en ven, hvordan får jeg nu adgang?
Adgangskontrollen som er fastlåst til et fast IP, kan let skiftes eller fjernes helt. Password skift foretages fra kontrolpanelet under fanebladet "Secure Backup information".
Hvad hedder min backupserver, brugernavn og password?
Informationer omkring backupserver og brugernavn forefindes i kontrolpanelet under fanebladet "Secure Backup information". Passwordet er det samme som det du bruger til at logge ind i din konto med. Dette skiftes under fanebladet "Opdater kontooplysninger". Ved skift af password er det vigtigt at man skifter password i de backup "jobs" man har installeret.
Er min overførsel krypteret og hvad med mine data?
I de fleste backup programmer og ligeledes i det som vi tilbyder, kan man vælge at kryptere sine data med krypteringsmetode og "key". Glemmer man sit password og vil senere hente sine data ned igen for genetablering, kan man ikke genskabe sine data, det er derfor vigtigt at man husker det passwords/key man har brugt. Ved kryptering af sine data er det kun brugeren selv der har mulighed for at dekryptere sit indhold. Overførsel af data kan ligeledes foretages via FTPS hvilket er en krypteret FTP tilslutning. Vi benytter os at den nyeste krypteringsmetode SSL V3.
Hvor lang tid tager det at tage backup?
Det afhænger af den forbindelse ens computer er tilsluttet. Har man en 2048/512 forbindelse er ens "upload hastighed" 512 Kbit i sekundet (omkring 60000 karakterer i sekundet). Skal man backe eksempelvis 5 MB op, tager det derfor 5.000.000/60.000 = 83 sekunder. Ved kryptering af data med eksempelvis ZIP (sætter man i backup programmet) vil tiden blive markant mindre. Man kan typisk pakke sine data med omkring 50-80% og mere end halvere den tid det tager at lave backup.
Jeg har 10 GB plads som udløber om 9 måneder, jeg skal bruge 10 GB mere men kun i 3 måneder, kan jeg det?
Man kan bestille alle de pakker man vil, og de behøver ikke at have samme abonnementsperiode. Har man brug for mere plads i eksempelvis 3 måneder, kan man bestille dette. Systemet lægger automatisk pakker sammen som er tilsluttet ens konto.
Jeg har et andet backupprogram, kan jeg bruge det?
Vore servere kan bruges med de fleste backup programmer så længe de overholder de standarder vi benytter.
Jeg har en fejlmeddelelse der siger "Invalid port command", hvad betyder det?
Det skyldes at man ikke har sat "Passive FTP" op i sin FTP klient eller sit backup program.
Hvor sikre er mine data i jeres system?
Vore servere er yderst sikre. Vi har endnu ikke haft hackere inde på vores system og har dags dato endnu ikke mistet data. Alle data haves som kopi på flere systemer.
Hvor ser jeg hvad jeg har brugt af plads??
Information omkring pladsforbrug forefindes i kontrolpanelet under fanebladet "Secure backup information". Tællerne for trafik forbrug nulstilles hver den 1.ste i måneden.
Er det rigtigt det er gratis?
Alle kunder der har en konto i vores system har gratis 250 Mb online plads og dette kan udvides efter behov.

Secure Online Backup bestilles i denne menu



WebMail